INDEKLIMA OG STRØMFORBRUG
Et godt indeklima kommer sjældent af sig selv. Derfor bliver op til 15% af hjemmets strømforbrug – i følge Sparenergi.dk - anvendt til de af boligens installationer, som sørger for behagelige indendørs omgivelser. Det drejer sig om blandt andet varmekilder, belysning og ventilation.
Afhængig af boligformen samt benyttede opvarmnings- og lyskilder, vil det være forskelligt fra husstand til husstand, præcis hvor stort strømforbruget er.
Årstiden og vejret har også betydning for, hvor meget strøm der bruges på et godt indeklima. Det samme har de individuelle forskelle i, hvor meget man er hjemme eller hvor varme og lyse, man foretrækker sine omgivelser.
I denne artikel får du mere viden om, hvor meget strøm de enkelte elementer i boligen anvender, når målet er et godt indeklima.
Varmepumpe
Hvor meget strøm en varmepumpe bruger, afhænger både af modellen og hvor stort et areal, der skal opvarmes eller nedkøles. Nogle varmepumper er desuden mere effektive end andre - og varmepumper med energimærke A++ vil således bruge langt mindre strøm, end en varmepumpe med energimærke A.
Derudover er der forskel på, om varmepumpen er en luft-til-luft-model, en jordvarmepumpe eller en luft-til-vand-model.
En luft til luft varmepumpe, der dækker 60 % af opvarmningen i et el-opvarmet hus på 130 m2, vil have et årligt elforbrug på 2500 kWh. (Kilde: ”Den lille blå om varmepumper”).
Strømforbruget kan lyde højt i forhold til andre elektriske apparater i hjemmet. Her er det imidlertid vigtigt at huske, at brugen af varmepumpe i mange tilfælde medfører et lavere strømforbrug til hjemmets øvrige opvarmningskilder. Især når den primære varmekilde er elvarme, er der mange kWh at spare ved at installere en varmepumpe.
Varmtvandsbeholder
Hjemmets varmtvandsbeholder sørger for, at der altid er varmt vand i hanen. Derfor er den også altid tændt og bruger løbende energi.
Der er stor forskel på, hvor højt strømforbrug den enkelte el-vandvarmer har. Er beholderen af meget ældre dato, bruger den sandsynligvis store mængder strøm sammenlignet med en ny A-mærket af slagsen. Derfor anbefales det generelt at udskifte sin varmtvandsbeholder, hvis denne er mere end 10 år gammel.
Hvor meget vand der skal opvarmes, har også betydning for energiforbruget. Bor der for eksempel 4 personer i hjemmet, vil der således være et højere forbrug af varmt vand end hos en enkeltperson. Dermed kræves der mere energi til opvarmning.
Sidst men ikke mindst har det også betydning for energiforbruget, hvor høj en temperatur vandet opvarmes til. Ofte er 55 grader tilstrækkeligt, men mange varmtvandsbeholdere er indstillet til 60 grader. Således bruges der i mange hjem mere strøm end nødvendigt.
55 grader er i øvrigt en tilstrækkelig høj temperatur til at forhindre legionella-bakterier i vandet, så sygdom herfra fortsat undgås. Som en ekstra bonus vil den lavere temperatur i varmtvandsbeholderen desuden medvirke til at minimere risikoen for udskillelse af kalk. Dermed forhindres det, at varmelegemet i beholderen kalker til.
En varmtvandsbeholder på 110 liter med el som energikilde, bruger omkring 3.400 kWh om året med 4 beboere i hjemmet. Er beholderen større, vil strømforbruget tilsvarende være det.
Cirkulationspumpe
Nyere cirkulationspumper tilpasser sig løbende varmebehovet og bruger derfor mindre strøm end ældre modeller, som er i konstant drift. Faktisk kan du ifølge Sparenergi.dk spare op til 700 kroner om året, hvis du udskifter din gamle cirkulationspumpe med en ny og mere energieffektiv.
En ny cirkulationspumpe med energimærke A vil – hvis den er slukket om sommeren som anbefalet –bruge omkring 120 kWh om året.
Affugter
En affugter kan bruge meget strøm. Har du løbende brug for affugtning af for eksempel et kælderareal, er det derfor en god idé at se dig om efter en energieffektiv af slagsen.
Der findes ingen energimærkning indenfor affugtere og derfor skal du kigge på apparatets effekt i watt, når du vil vurdere strømforbruget. Jo lavere watt-angivelse, des lavere strømforbrug.
En affugter med en effekt på 250W bruger 6 kWh i døgnet, svarende til knap 2.200 kWh om året.
Det er dog de færreste, der har behov for at affugteren kører døgnet rundt alle årets dage. Det reelle strømforbrug på årsbasis vil derfor også oftest være lavere.
Ventilationsanlæg
Nyere boliger har ofte et ventilationsanlæg til varmegenvinding, som også bruger strøm. Hvor meget, afhænger både af hvilken type varmegenvindingsanlæg, der er tale om og hvor stort boligarealet er. Ventilationsanlæggets energiklasse har også betydning.
Et varmegenvindingsanlæg kan således bruge mellem alt fra 300 til 2.000 kWh om året. Jo større bolig og jo lavere energiklasse, des højere strømforbrug.
Anlægget nedsætter dog strømforbruget til andre opvarmningskilder. Det samlede elforbrug på bundlinjen vil således kunne blive væsentligt lavere, når der installeres et varmegenvindingsanlæg.
Belysning
Hjemmets belysning står i en gennemsnitlig husstand for 12% af det samlede strømforbrug. Hvor mange kWh, der bruges om året, afhænger dog af flere ting.
Et hjem med mange vinduer og dermed en masse dagslys, har for eksempel et mindre behov for elektrisk belysning end boliger med få vinduer. Boligens areal har også betydning for strømforbruget, ligesom antallet af beboere har det.
Derudover vil et hjem, der overvejende benytter LED-pærer, også have et lavere strømforbrug til belysning end et hjem med halogenpærer, lysstofrør eller traditionelle elpærer.
Én LED-pære med en effekt på 10 W vil bruge omkring 11 kWh om året, hvis den er tændt 3 timer om dagen. Det svarer til en årlig udgift på 22 kroner.
Én halogenpære med energimærke C vil derimod bruge, hvad der svarer til 76 kroner om året. Det kan derfor sagtens betale sig at udskifte forældede pærer med nyere LED-pærer.
Find flere tips til at nedsætte hjemmets strømforbrug i artiklen Energibesparelser i hjemmet.
Gå samtidig din elaftale efter i sømmene. Måske er der penge at spare ved at skifte elaftale eller elselskab?
Hos Gasel gør vi det nemt og gennemskueligt og giver dig el til indkøbspris + 1 kr. om dagen.
Læs mere her.