Hvor kommer strømmen fra?
Den strøm, vi bruger i Danmark, stammer fra forskellige produktionskilder. Der bliver for eksempel produceret strøm på centrale kraftvarmeanlæg, som bruger kul, olie, halm og naturgas som energikilder – og på decentrale kraftvarmeanlæg, som benytter gas, biomasse og affald. Vi importerer også strøm fra Norge, Sverige og Tyskland. Denne strøm er primært produceret ved hjælp af vandkraft.
Den største del af det danske elforbrug dækkes dog af vindmøller, og de seneste år er andelen af vindmøllestrøm vokset støt. Faktisk er Danmark førende i verden, når det gælder integration af vedvarende energi, og du kan læse mere om, hvor meget strøm kommer fra vindmøller i vores dybdegående artikel.
Du kan se det samlede produktionsmix af den strøm, danskerne benyttede de foregående år i Energinets miljødeklaration, som du finder her. Miljødeklarationen udgør den nationale målestok for, hvor langt vi er med den grønne omstilling.
Eldeklarationer
Udover Miljødeklarationen findes der også andre opgørelser over strømproduktionen. Det drejer sig om regnskabstekniske opgørelser, som er en del af et samlet EU-regnskab over strømproduktionen, hvis formål er at følge udviklingen i den grønne omstilling.
Opgørelserne viser andelen af grønne certifikater, hvis formål er beskrevet , og hvor den strøm, der ikke sælges som grønne certifikater, kommer fra.
Du kan se vores eldeklaration her: Individuel deklaration
Grønne certifikater
Fordi strømmen på det danske elnet er produceret på forskellige måder, kan man som forbruger ikke være sikker på, at præcis de kWh, der strømmer ud af hjemmets stikkontakter, stammer fra for eksempel vindmøller.
Strømmen på det samlede danske elnet vil nemlig altid være en blanding af strøm fra flere forskellige energikilder. Det skyldes, at strøm rent fysisk har samme form, uanset hvordan den er produceret. Derfor kan den heller ikke separeres.
Man kan dog som elkunde sikres, at man bidrager med samme andel vindmøllestrøm til det fælles elnet, som man forbruger. Det gøres ved, at elselskaberne opkøber såkaldte oprindelsesgarantier – også kaldet grønne certifikater - svarende til den mængde strøm vi sælger. Certifikaterne udstedes af Energinet og er en garanti for, at den købte mængde strøm er produceret af vindmøller.
Strømmens vej fra producent til forbruger
Den danske el transporteres fra havvindmølleparken, kraftvarmeanlægget eller måske endda de norske vandkraftværker gennem et overordnet elnet og videre ud på de lokale netselskabers distributionsnet.
Det er netselskaberne der har ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af elnettet i de enkelte forsyningsområder. Når du tænder for kaffemaskinen om morgenen, er det derfor netselskabet, der sørger for, at det er muligt. I Danmark findes der mange forskellige netselskaber. Nogle er små og lokale, mens andre er store og dækker mange husstande. De mest kendte er TREFOR, N1 og Vores Elnet.
Energinet.dk er derimod statsejet og sørger for, at produktionen af el og forbrug stemmer overens, så der altid er strøm nok, men at der heller ikke bruges unødig energi på overproduktion. Hos Gasel tilbyder vi el til børspris, hvilket betyder, at din pris følger markedets svingninger time for time, alt efter udbud og efterspørgsel på elnettet.
Udover at strømmen flyder på det fælles danske elnet, er dette også forbundet med vores nabolande. Enten via luftledninger eller søkabler. Sjælland er forbundet med Sverige og Tyskland, mens Jylland og Fyn er forbundet med Norge, Sverige, Tyskland. Jylland er ligeledes forbundet Fyn, som igen er forbundet med Sjælland.
Du kan se et kort over forbindelserne samt hvor meget strøm der er på elnettet lige nu på Energinet.dk.
Prisforskel mellem øst og vest
Måske har du set, at der er en lille forskel på, hvad en kWh koster i Jylland kontra på Sjælland. Det skyldes primært, at Danmark er delt i to prisområder (DK1 vest for Storebælt og DK2 øst for Storebælt), som er koblet op på forskellige nabolande. Prisen på selve strømmen (råvaren) bestemmes af udbud og efterspørgsel i de respektive områder. Mens Vestdanmark ofte nyder godt af stor vindproduktion og billig strøm fra Norge, er Østdanmark tættere koblet til det svenske og tyske marked.
Fordi der er flere vindmøller i Vestdanmark, er afstanden fra produktionsområdet til husstandene i Jylland kortere, end de er på Sjælland. Det nedsætter udgifterne til transport af el samt behovet for kabelforbindelser hos de jyske kunder, hvormed den samlede elpris bliver en smule lavere.
Samtidig er det ikke længere blot et spørgsmål om natteforbrug for at spare penge. Blandt andet grundet en udbygning af solceller i Danmark og resten af Europa ser vi nu ofte, at strømmen er billigst midt på dagen – typisk mellem kl. 10 og 14 – når solen skinner mest. Det betyder, at du med fordel kan flytte dit forbrug til frokosttimerne eller weekenderne for at ramme de laveste priser, fremfor kun at fokusere på natten.