Få billigere el i sommerhuset

El-opvarmede sommerhuse og ferieboliger kan sidestilles med helårsboliger i forhold til strømforbrug. Det vil sige, at fritidshusejere har samme mulighed for at få nedsat elafgiften som ejere af el-opvarmede helårsboliger, når varmekilden er el, varmepumpe eller jordvarme.

Hvis du vil være sikker på, at du altid får den mest fordelagtige pris på den strøm, du rent faktisk betaler afgift af, kan du med fordel vælge en aftale med el til børspris, så du udnytter døgnets billige timer i sommerhuset.

 

Sådan får du nedsat elafgift i dit sommerhus

Når du ønsker nedsat elafgift i sommerhuset, skal du først og fremmest sørge for, at dit sommerhus eller feriebolig er registreret som opvarmet med el, varmepumpe eller jordanlæg hos BBR – det landsdækkende Bygnings- og Boligregister. 

Det kan du tjekke online her.

Når du er sikker på, boligen er registreret korrekt, kan du påbegynde din ansøgning om nedsat elafgift i dit sommerhus. Det gør du på følgende måde:
  1. Kontakt os på telefon 70 20 35 70 eller send en mail til kundecenter@gasel.dk og fortæl os, at du ønsker at ansøge om nedsat elafgift i dit sommerhus.
  2. Udfyld det skema, som vi efterfølgende sender til dig – eller download det her.
  3. Send skemaet til godkendelse hos Teknisk Forvaltning i den kommune, sommerhuset er beliggende i.
  4. Når du får det godkendte skema retur, sender du det til os.
  5. Herefter får du nedsat elafgift i dit sommerhus fra den dato, kommunen har oplyst på skemaet.

Reglerne for den reducerede sats ændrer sig løbende i de årlige finanslove, og du kan altid holde dig opdateret på de aktuelle satser samt få svar på dine spørgsmål i vores store guide om elafgift.

Har du brug for hjælp til din ansøgning om reduceret elafgift i sommerhuset, er du meget velkommen til at kontakte os.

 

Nedsat elafgift er ikke kun for sommerhuse

Reglerne er de samme, hvad angår din helårsbolig. Det er ansøgningsprocessen også. Du kan få nedsat elafgift med tilbagevirkende kraft i op til 3 år.